Det skal du købe til de nye forældre i julegave
Er dit eget barn lige blevet nybagt forældre? Eller måske én af dine søskende eller en god ven? Der er mange gode ideer til, hvad man kan give til dem, der lige er blevet forældre. Men der er et par ting, der er gode ting at overveje, når man køber gaver til forældre. Derfor har vi samlet nogle gode ideer til julegaven til de nye forældre.
Hvis du stadig mangler nogle gode julegaveideer til juleaften, så klik ind på gavesiden. De har masser af forskellige julegaveideer til julen 2019. Det er helt sikkert, du her kan finde noget, du kan bruge til den forekommende julegaveindkøbstur.
Julegaver der kan bruges med en baby
Som nybagt forældre har man brug for al den hjælp, man kan få. Og det involverer at få julegaver, der kan bruges til en baby. Legetøj og bamser skal selvfølgelig gives til babyen selv i moderate mængder. Babyen har garanteret allerede meget legetøj, så det er en god idé at købe noget ordentligt legetøj, der ikke bare er det samme farverige plastik, som de allerede har.
Det samme gælder faktisk for babyens forældre. Prøv at tænk over, om de har sagt, at de ønsker sig noget bestemt til deres baby i stedet for bare at rende ud og købe noget, de måske ikke engang får brugt. Nogle gode ideer kan være en ny barnevogn, en babyalarm eller en babyseng. Klik her for at få en guide til, hvordan man vælger den rigtige babyseng i forhold til babyens alder.
Julegaver til forældrenes forhold
Selv om gaver til babyen selvfølgelig kan være behjælpeligt, så kan det også tage overhånd. Nogle gange kan det også være en god idé at give noget til forældreparret, hvis de er to. Det kunne være sådan noget som en lille oplevelse bare for dem så som en tur i biografen. Hvis man har prøvet det før, kan man samtidig også tilbyde at passe på babyen i et par timer, mens babyens forældre tager lidt tid for sig selv på en café eller restaurant.
En oplevelse er især en god idé for forældre, der trænger til at komme bare lidt ud for hjemmet. Desuden er det heller ikke endnu en genstand, der bare kommer til at fylde i et hjem, der skal gøres rent og så videre. En lille oplevelse er noget, hvor de kan komme ud og nyde hinandens selskab og have som et dejligt minde i de tider, hvor forældreskabet bliver hårdt, o g.
Julegaver til deres egne hobbyer
Selv om deres verden garanteret handler rigtig meget om babyen lige nu, så kan det altså også være dejligt at få en gave, der ikke handler om babyen. I stedet en gave der handler om den person, du giver gaven. Forældre eller ej. Det kan være alt fra en lille bog til samlingen eller måske noget grej til en hobby, eller til nogle af de hyggelige juletraditioner der er.
Her er der masser af julegaveideer at vælge i mellem. Det gælder om at kende den nybagte forældre godt og vide, hvad det lige er, de står og mangler. Også selv om de måske ikke selv ved det. Så det kan også være et spaophold for eksempel, hvis du synes, de trænger til at nyde noget alenetid.
Julegaven som I begge kan bruge
Du kan også vælge en julegave, som kommer jer begge til gode. Det kan du gøre ved at invitere personen ud til et fedt event så som en koncern, på en lille miniferie eller måske bare på en kop kaffe. Venner er noget af det, der ikke nødvendigvis er særlig meget overskud til, når man lige har fået en baby. Derfor kan det være en sød gestus at planlægge noget bare for jer to.
Hvis du kender personen godt, så ved du nok allerede, hvad I plejer at lave sammen. Det kan være en tur i biografen eller en vandretur med overnatning i naturen. Det vigtigste er, at du sørger for, at alt det praktiske er på plads. Så skal din ven, bror eller søster blot holde kalenderen fri og hygge sig i dit nærvær på turen. Kvalitetstid og opmærksomhed må være én af de bedste julegaver at få og at give. Især til dem der i øjeblikket har opmærksomheden på et helt andet lille menneske end dem selv.