Undgå røde knopper i din barbering

Både mænd og kvinder kender til det.

Du er godt i gang med din barbering og er sådan set færdig. Men huden klør og de første røde knopper har allerede meldt sig. Det er træls, for nu kan du se frem til at skulle gå og klø i dem resten af dagen – og hvis det er helt galt, så kan andre se dem, fordi det er en ansigtsbarbering.

Heldigvis kan du gøre meget for at undgå de røde knopper på et dagligt basis.

Vi giver her et par gode tips.

Brug den rigtige aftershave

Aftershave er gaven til alle, der slås med røde knopper. Aftershave sikrer din hud den rette mængde af fugt og pleje, så den ikke udtørrer og er samtidigt med til at forhindre de røde knopper.

Hvis først knopperne er opstået duer aftershaven ikke meget, så brug den umiddelbart efter din barbering.

Huden kan godt føles ”brændende” efter en tæt barbering med fx barbarblade (i højere grad end med en barbermaskine). Her er aftershavne også med til at genoprette hudens fugtbalance og således hjælpe på den brændende fornemmelse.

Hvis dit problem er skægpest og røde knopper kan løsningen meget vel være en god aftershave.

Du kan købe aftershave online fra ca. 100 kroner inklusive fragt.

Brug en barbermaskine

Du får især røde knopper, når du barberer dig meget tæt.

Et barberlad giver umiddelbart en tættere barbering end en barbermaskine. Det er også grunden til, at du oftere med et barberblad skærer dig til blods end det sker med maskinen (er det nogensinde sket, fristes man til at spørge).

En barbermaskine koster dig 7-800 kroner, hvis det skal være en god model. Det er mere end de 50-100 kroner, du skal betale for skrabere.

Til gengæld virker din barbermaskine i flere år fremadrettet, mens dine barberblade langsomt slibes op. Lige netop opslidningen af dine barberblade kan du modvirke ved at købe den danskudviklede opfindelse RazorPit.

Med RazorPit og lidt barberskum har du mulighed for at slibe dine barberblade løbende og sikre, du får omkring 100 barberinger ud af et enkelt blad frem for de 10, der er standard i dag. Det er der god økonomi i for dig og knap så god økonomi i for Gillette og de andre stakkels producenter af barberblade.

Barbercreme / Barberskum

Aftershave bruger du efter din barbering (heraf navnet).

Før din barbering kan du overveje barbercreme (også kaldet barberskum).

Barbercreme påføres dit skæg og hår lige inden barberingen. Lad det sidde i cirka et minut. Cremen er med til at blødgøre huden og mindske risikoen for efterfølgende røde knopper og skægpest.

Barbercremen har også en lidt lignende funktion til aftershaven, nemlig at genoprette hudens fugtighedsbalance efter barberingen.

Hvis du benytter dig af creme behøver du således ikke efterfølgende at benytte dig af aftershave – ikke med mindre, du er exceptionelt hårdt ramt af de røde knopper.

Køb uparfumerede varer

Din aftershave og din barbercreme behøver ikke at være parfumeret.

Men den er det ofte alligevel og det er med til at give mange hundrede, hvis ikke tusinde, danskere parfumeallergi hver eneste år.

Vælg derfor uparfumerede produkter – hvis du kan finde Svanemærkede produkter er det til at foretrække. Der er ingen grund til, at din barbercreme eller din aftershave skal dufte af noget som helst, men alligevel har vi vænnet os til, at rent dufter af noget.

Det er en trend – at rent skal dufte og at flere danskere som følge heraf skal have parfumeallergi – du kan være med til at modvirke gennem dit køb af uparfumeret barbercreme og aftershave.

Prisen er ikke højere – du har alt at vinde og intet at tabe!

Læs flere gode tips på Maskulint.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *