New York kalder på dig
De fleste kender til dét at have rejsefeber – det vil sige en stor lyst til at rejse ud i verden og opleve nye steder, møde nye mennesker, smage nye lækre madretter og dufte nye dufte. Og heldigvis er der tilbud nok og i vores moderne tider er det hverken vanskeligt eller vanvittigt dyrt at komme rundt i verden. Så det er bare med at spare pengene op og kaste sig ud i det – oplevelserne venter.
En by der, trods sin altid store popularitet, bliver ved med at vokse i popularitet er New York City i USA. Byen der er mange år har været centrum for USA finansverden, mode, gastronomi, kunst, teater og meget mere, tiltrækker hvert år mange mange turister der ønsker at få en bid af ‘the big apple’ – som byen også bliver kaldt.
Og det er svært at bebrejde de mange turister, for der er uendeligt meget at se og opleve i New York – så meget, at én ferie aldrig vil være nok. Byen er netop en by som man snildt kan vende tilbage til mange år i træk, og stadig blive ved med at opleve nye ting – hvad end de er af historisk-, gastronomisk-, kunstnerisk- eller menneskelig-karakter.
Skal du rejse til New York? Find gode rejsevejledninger her.
New York er mere end bare Manhattan
Når man siger New York er der mange der blot tænker på Manhattan. Besøger man byen er det dog vigtigt at huske, at New York er meget mere end blot Manhattan der kun er 1 af de i alt 5 bydele der udgør New York. Udover Manhattan er der Brooklyn, Queens, Staten Island og Bronx. Her vil man finde ligeså mange ting at opleve som på Manhattan, og måske endda møde en endnu større diversitet i mennesker og kulturer, som netop er noget af det der kendetegner byen.
Da rigtig mange turister netop har den oplevelse at Manhatten er “mest” New York, vil man dermed med god grund kunne bevæge sig væk fra centrum og alle de andre turister, og hermed opleve et mere autentisk New York.
Tager man fx. til Brooklyn – hvilket kun ligger en 15-20 minutters subway-ride fra midten af Manhattan, vil man kunne se en masse smukke gamle brownstone-huse. Dette er de klassiske New Yorker-huse som vi også kender dem fra West village og Upper- east- og west-side på Manhattan. På en lun forårsdag eller en mild sommerdag er der nok underholdning i at slentrer ned gennem de smukke gader i Brooklyn med en iskaffe i hånden og betragte alle de smukke huse. På mad- og drikke-fronten er der også nok at komme efter i Brooklyn – og Manhatten selv sagt også. Der findes et vælg af små niche-butikker og special-forretninger og caféer. Så er du veganer, vegetar, gluten-allergiker, is-elsker, vaffel-elsker – you name it – er der et sted for dig.
USA – og særligt New York – er også kendt for sine bagels. Derfor er dette også en ting man MÅ smage, nu man befinder sig i verdens bagel-centrum. I Park Slope i Brooklyn, finder du en lille bagel-café der har et stort udvalg af bagels og diverse cream cheese. Skal du virkelig forkæle dig selv skal du bestille en toasted sesame bagel med blueberry cream cheese – det lyder måske lidt sært med blåbær-smørreost, men du vil ikke fortryde det!
Alt i alt er New York en fantastisk by – og både Manhattan, Queens, Bronx, Brooklyn og Staten Island er fyldt til randen med potentielle gode oplevelser. Der er en utrolig energi og kulturel diversitet og samtidig plads til små åndehuller i form af parker og små gemte cafér hvor du kan nyde din bagel og tage endnu en bid af the big apple.
Som studerende har du mulighed for at få rabat på hoteller i USA med det verdensdækkende Travellers Card. Læs mere om muligheden på studiebloggen StudyGateway.dk.