Ramt af en diskusprolaps? Sådan skal du behandles

Det er uden tvivl én af den slags skader og den slags smerter, som er helt uudholdelige, og hvor man allermest har lyst til at lægge sig til at dø. Her snakker vi selvfølgelig om det at få en diskusprolaps. Eftersom det er ekstremt smertefuldt, så vil vi herunder gerne gøre dig lidt klogere på, hvad en diskusprolaps egentlig er, og hvordan den skal behandles, hvis du står i den miserable situation at være ramt af den.

Hvad er en diskusprolaps?

Begrebet “en diskusprolaps” dækker over en definition, der godt kan være lidt abstrakt at forstå. En diskus er en anden betegnelse for de bruskskiver, der sidder mellem ryghvirvlerne i din rygsøjle. Når du får en diskusprolaps, så sker der konkret det, at det bløde kernemateriale, som diskussen består af, begynder at trænge udenfor selve båndskiven, der holder materialet på plads. Dette betyder, at der kan opstå et tryk på én af nerverødderne, hvilket fører den skrækindjagende smerte med sig. Du har altså ondt, fordi kernematerialet trykker på en nerve i ryggen.

En diskusprolaps vil typisk udmønte sig i smerter, der kan stråle ud i hele din lænd, i dine arme og i dine ben, og det kan derfor være svært at finde ud af, at der er tale om en diskusprolaps på egen hånd. Du kan dog næsten med garanti mærke det, da du nærmest ikke vil kunne rejse dig op uden at føle uudholdelig smerte i områderne, og der kan også opstå føleforstyrrelser som følge af trykket mod nerverne.

Hvordan skal jeg behandles for min diskusprolaps?

Først og fremmest skal du opsøge din læge hurtigst muligt, hvis du har mistanke om en diskusprolaps. Dette er vigtigt, da kernematerialet trykker på nerver, hvilket selvsagt ikke er godt over en længere periode. Derudover kan lægen hjælpe med at stille den korrekte diagnose, og derefter lede dig det rigtige sted hen. Dette er typisk til fysioterapeuten eller kiropraktoren, der kan give teknikker til aflastning og medicinering, således at smerterne fortager sig. En diskusprolaps kan i 90 % af tilfældene klares med minimum otte ugers aflastning og efterfølgende genoptræning, som aftales og udføres sammen med en kiropraktor eller fysioterapeut.

Der er dog også i ca. 10 % af tilfældene nødt til at opereres i ryggen for at hjælpe med at aflaste ryggen. I disse tilfælde er det typisk, fordi kernematerialet presser på rygmarven, der opstår sværere lammelse, eller hvis det bliver umuligt at holde på vand og afføring. Disse tilfælde af diskusprolapser skal omgående behandles via operation – men det er som skrevet kun i 10 % af tilfældene.

Hvad kan jeg gøre for at forhindre en diskusprolaps?

Det er generelt svært  at forhindre en diskusprolaps i at ske, men sandsynligheden for at få en diskusprolaps stiger med alderen, efterhånden som brusken nedbrydes. Man ser typisk diskusprolapser blandt 40 – 60-årige, der ofte har haft hårdt fysisk arbejde og lignende medvirkende faktorer til hurtigere nedbrydelse. En diskusprolaps kan også opstå akut ved f.eks. bilulykker og lignende hurtige ryk i nakke og ryg.

Når det så er sagt, så hjælper det selvfølgelig altid at være i en normal fysisk form. Det er klart, at jo bedre trænet din ryg og nakke er, jo bedre vil den kunne modstå nedbrydningen af brusk. Det giver derfor god mening at holde sig i god fysisk form – også selvom man måske er ved at komme op i årene. Udover dette kan du selvfølgelig tænke i at aflaste din ryg mest muligt i hverdagen. Hvis du bruger din ryg fremfor at misbruge den, så vil nedbrydningen af brusk i diskusserne ikke forløbe helt så hurtigt. Tænk derfor i alternative løft og bevægelser, der kan aflaste og holde ryggen sund og frisk hele livet!