Få råd til bedre søvn

Undervurder aldrig vigtigheden af søvn. Det hjælper på stress, koncentrationsevnen, hukommelsen – og ikke mindst sorte render under øjnene

Hvorfor skal man sove?

Når vi sover regenererer kroppen og vi bearbejder og sorterer dagens indtryk. Hvis man sover dårligt, kan det resultere i koncentrations besvær, vi bliver mindre sociale, mister nemmere overblikket, bliver vrede og for impulsive. Herudover får man større trang til alkohol, kulhydrater og andre stimulanser, der ikke gavner kroppens ve og velvære. Søvnproblemer kan altså give mange alvorlige fysiske, psykiske og sociale problemer.

Hvor meget skal man sove?

En voksen personer bør i gennemsnit sove ubrudt i mellem syv og ni timer. Her skal man dog tage højde for at man i nogle perioder af sit liv har behov for mere eller mindre søvn. Eksempelvis hvis man skal præstere meget, øges ens søvnbehov. Her er det også væsentligt at nævne, at søvnhormonet melatonin aktiveres når mørket falder på, hvilket får os til at blive trætte. Derfor er det også nemmere at sove om natten, frem for om dagen.

Hvorfor har jeg søvnproblemer?

I Danmark er søvnproblemer et udbredt fænomen. Det estimeres at 10-20% lider af kroniske søvnproblemer. Herudover oplever cirka 40% af danskerne søvnproblemer en gang imellem, hvor man ser en forøgelse i dette antal. Ifølge Svenske søvnforskere, så skyldes vores søvnproblemer primært tanker og bekymringer. Vi er simpelthen ikke i stand til at give slip på vores tanker og bekymringer, særligt i relation til vores arbejde. Men herudover fandt man også årsager som stress, familieliv, sociale aktiviteter og et stort forbrug af elektroniske apparater. De elektroniske apparater giver os i stigende grad problemer med at falde i søvn og få sovet igennem. Endeligt er der kaffe. Kaffe indeholder det energifremkaldende stof koffein, hvilket gør det endnu svære at falde til ro. Derfor vælger mange også kaffen fra til aften.

Hvordan kan jeg få bedre søvn?

Det væsentligste for at få en god nats søvn, er at kunne slippe sine tanker og bekymringer. Når man sover bearbejder hjernen mange af de indtryk og bekymringer, som ellers blokerer ens søvn. Bearbejdelsen sker her mere ubevidst og har alle ikke prøvet at løsningen på et problem, kom til en i søvnen? For at kunne slippe sine tanker og bekymringer, kan det være en ide at skrive det der fylder ned. Hav en notesblok liggende ved sengen, således du kan få tanken ud af hovedet og have den klar den næste dag. Herudover er det væsentligt at tankerne er positive når du skal sove. Det givet et godt udgangspunkt for en god søvn og en god efterfølgende dag.

Andre råd?

For at falde til ro, kan det også være en fordel ikke at anvende elektroniske apparater en times tid inden sengetid. Derved forstyrres hjernen ikke af det kunstige lys, disse apparater udskiller. Her kan det i stedet være en mulighed at læse en bod, som dog ikke er så spændende at den holder dig vågen hele natten.

Meditation 

En anden mulighed, for afslapning inden sengetid, er meditation. Her kan man enten meditere liggende i sengen, eller man kan ligge på et tæppe på gulvet. Ligger man i sengen, er det dog nødvendigt at ligge behageligt og have en seng der giver maksimal komfort. Her kan Tempur blandt andet anbefales, hvor deres madrasser har en god støtte, der former sig efter kroppens bevægelser og vægt. Læs mere på http://dk.tempur.com/).

Endeligt kan det anbefales at der ikke dyrkes kraftig motion i timerne lige før sengetid. Dette giver hjernen energi og gør det svært at slappe helt af. Man bør heller ikke gå hverken sulten eller overmæt i seng, da kroppen derved fokuserer på dette fysiske behov, frem for afslapning og søvn. Det kan også være en fordel at træne kroppen i at få en naturlig søvnrytme, ved eksempelvis at gå i seng samme tid hver dag. Herved indretter kroppens indre ur sig efter den ønskede rytme og det bliver nemmere at falde i søvn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *