Hvorfor dyrke motion?
Motion er vigtigt, læs med her.
Styrke og smidighed
Din krop skal holde i mange år endnu. Kroppens muskler har derfor brug for at blive styrket, og det gælder lige fra fødder til ryg og endda også åndedrætsmusklerne. Få mere styrke og bedre smidighed til fortsat at klare dig igennem en hverdag med de aktiviteter, som du har lyst til.
Hvad skal jeg passe på når jeg dyrker motion?
Det er generelt mere farligt at være fysisk inaktiv end at være fysisk aktiv. Dog skal du være opmærksom på de eventuelle faresignaler, du får fra din krop. Sørg for at holde de pauser, din krop har brug for, så den kan blive klar igen.
Det er normalt at blive træt og øm i kroppens muskler, under og efter fysisk aktivitet. Dette gælder især, hvis du laver uvante aktiviteter eller bruger musklerne anderledes, end de er vant til. Det er også normalt at blive øm i musklerne, hvis man ikke har været fysisk aktiv i en længere periode.
Men hver opmærksom på skader du kan give dig selv når du træner. Er det sådan at du har fået en skade ved at træne, så er det altid en god idé at tage til en fysioterapeut i København. De kan hjælpe dig med at finde problemet og behandle symptomerne.
Bedre søvn
Motion er et effektivt søvnmiddel, så længe du ikke får pulsen helt op lige før sengetid. Musklerne har brug for hvile for at genopbygge sig selv, når de er blevet brugt ved træning, og det sker bedst i drømmeland. De trætte muskler hjælper derfor hele kroppen med at slappe af og i sidste ende falde i søvn.
Sygdomme
Manglende motion kan resultere i overvægt, diabetes, forhøjet blodtryk og andre livsstilrelaterede sygdomme. Bevæg dig hver dag. Det behøver ikke være sveddryppende konditionstræning. Tænk fx motion ind i dine daglige gøremål – gå/cykel fremfor at tage bilen, tag trappen fremfor elevator, stå op og tag strømper på, lav styrketræning for ben og baller mens du børster tænder osv.
Humør og energi
Og det helt fantastiske, når du først er kommet godt i gang med motion: din krop får lyst til mere! Motion får nemlig kroppen til at udskille endorfiner, som både er smertestillende for kroppen og hjælper hjernen med at udskille stoffer, der fremmer glæde og godt humør – det giver energi. Motion skal være en fornøjelse!
Knogler
Med tiden øges risikoen for svage knogler – allerede fra 30 år mister du ca. 1,5% af din knoglemasse om året, og fra overgangsalderen er det ca. 5%. Især kvinder er i risiko for knogleskørhed, men motion kan heldigvis hjælpe med at vedligeholde din knoglemasse, og sikre stærke knogler mange år endnu.
Hvor intenst skal jeg træne?
Din daglige fysiske aktivitet bør være af mindst moderat intensitet. Det betyder typisk at gå, cykle eller svømme i et tempo, hvor du bliver lettere forpustet og kan tale med andre imens.
Fysiske aktivitet med høj intensitet bør du gøre mindst to gange om ugen i mindst 20 minutter pr. gang. På den måde vedligeholder og forbedrer du din kondition, muskel- og knoglestyrke. Det vil sige, at du skal være så forpustet, at du har vanskeligt ved at føre en samtale imens.
En skarpere hjerne med motion
Når du motionerer, skaber du nye hjerneceller, og de forskellige centre i hjernen bliver tilmed bedre til at kommunikere med hinanden. Motion øger nemlig produktionen af signalstoffet IL6, hvilket forbedrer hjernecellernes evne til at kommunikere med hinanden. Det betyder en skarpere og mere effektiv hjerne.
Vi håber at disse informationer vil give dig mere lyst til at dyrke motion, passe på din krop og gøre noget godt for dig selv. Det er aldrig for sent at begynde.
Læs flere nyheder på presserummet.dk