Læs altid kontrakten igennem i forbindelse med leje/erhvervsleje
Uanset om du skal flytte ind i en ny lejebolig eller leje et lokale i forbindelse med arbejdet, så er det vigtigt, at du får læst hver enkel sætning godt igennem. Der opstår desværre situationer hvor lejer og udlejer er uenige om nogle ting, som faktisk har stået i kontrakten.
Når lejer først har underskrevet lejedokumentet, så er reglerne og det, som står skrevet på dokumentet, gældende. Som lejer skal du være opmærksom på, at der er nogle forskellige regler afhængigt af, om du lejer hos en privat person eller via et udlejningsselskab. Derfor skal du sætte dig ind i dine rettigheder og være opmærksom på de mindste detaljer omkring lejemålet, så du ikke kommer til at vedhæfte for noget, som du ikke har involveret i ved udflytning.
Når du leder efter et lejemål:
Der er stor forskel på, om man lejer en bolig gennem et boligselskab eller via en privat person. Boligselskaber har nogle klare retningslinjer samt procedurer for, hvordan lejekontrakten kommer på plads. I takt med at alt er blevet elektronisk, skal man typisk underskrive lejeaftalen med NEM-ID. Det er vigtigt, at man får læst alt igennem med hensyn til vedligeholdelse, så du har en ide om, hvad du selv skal sørge for ved lejemålet. Er lejemålet gennem en privat person, så anbefales det, at du får lavet en lejekontrakt inden indflytning.
På denne måde har du alt på skrift, hvis der skulle opstå nogle problemer med udlejer. Boligselskaberne har nogle standard lejekontrakter, som de sender ud til lejerne. Man skal være lidt mere påpasselig med privat personer, da der ikke er nogle retningslinjer, der skal følges. Du skal være enig i den månedlige husleje, om du skal sørge for vedligeholde/istandsættelse ved udflytning samt en deadline for opsigelse af lejemålet. Er disse ting noteret klart i lejekontrakten, så kan du roligt underskrive den og flytte ind i dit nye hjem.
Når du leder efter erhvervslejemål:
For tiden er der stor rift om erhvervslejemål i Danmark, da mange virksomheder leder efter lokaler. Et lejemål er ikke bare et lejemål, da lejemålet gerne skal matche virksomhedens behov i forhold til plads, beliggenhed og husleje.
Det anbefales, at man jævnligt holder øje med erhvervslejemål på diverse hjemmesider, da de på ingen tid er udlejet. Det kan være en god ide, at oprette en søgning på hjemmesiden lokalportalen. På hjemmesiden kan man indtaste oplysninger på det lejemål, man søger efter. Det vil sige, at hvis lejemålet f.eks. skal ligge i en bestemt by og have en vis størrelse, så vil man blive kontaktet, når der kommer et lejemål, der matcher disse krav. På denne måde har man en større chance for, at slå til, når det rette erhvervslejemål bliver slået op.
Når erhvervslejekontrakten skal underskrives:
Når du har fundet et godt erhvervslejemål, så skal erhvervslejekontakten udarbejdes, så både lejer og udlejer har alt på det rene. På lejekontrakten skal der tydeligt fremgå hvem der lejer og udlejer lejemålet, den månedlige huslejepris samt hvor lang tid der er til at opsige lejemålet.
Der er rigtig mange erhvervsudlejere som er villige til at forhandle om opsigelsesfristen, så det anbefales, at du får drøftet dette med udlejer, inden erhvervslejekontrakten underskrives. For lejers vedkommende er det mest optimalt med en kort opsigelsesfrist, så man hurtigt kan rykke sine ejendele ud fra lejemålet og eventuelt hen i noget nyt.
Hvis udlejer ikke er med på ideen, så gælder det om at finde en middelvej, som begge partere kan acceptere. Det er vigtigt, at man er opmærksom på hvad der står i lejekontrakten angående istandsættelse. Hvis du bare skriver under, så kan du risikere, at du selv skal stå for hele istandsættelsen ved udflytning. Sørg for at få en kopi af lejekontrakten med det samme, så du har en kopi, hvis der skulle blive problemer med udlejer.
De standard formularer som staten ligger til rådighed dækker næsten det meste. Men man kan jo evt. også få en advokat indover, hvis man er virkelig usikker… Det bedste råd for mig ville være at have en god dialog mellem de to parter, dette er også med til at sikre tilbøjelighed når ting måske skal ændres i kontrakten 🙂 http://www.byggetilbud.dk
god artikel 🙂